Opsigelse

Ønsker du at opsige dit lejemål, kan du finde blanketten til dette på denne side. Alle felter på blanketten bedes så
vidt muligt udfyldt. Efter underskrift sendes blanketten til os, evt. på mail :  ab@abodense.dk

Opsigelsesblanket:

Blanket til opsigelse af lejekontrakt
Blanket til opsigelse af lejekontrakt ved dødsbo


Opsigelsesregler:

1. Skriftlig opsigelse
Du skal sende eller aflevere din opsigelse til Boligforeningen. Du kan skrive et brev, bruge opsigelsesskemaet eller sende en mail. Underskriv venligst opsigelsen. Både du og din ægtefælle eller samlever bedes skrive under på opsigelsen.

2. Ekstra lejemål
Hvis du har ekstra lejemål, som loftrum, kælderrum eller en garage, så skriv det venligst i opsigelsen.

3. Der er 3 måneders opsigelse til den første hverdag i en måned.
Vi skal modtage din opsigelse senest den første hverdag i måneden inden kl.12.00.

  • Eksempel fra afdelinger med vedligeholdelsesordning B: Modtager vi din opsigelse den 9. februar, gælder opsigelsen fra den 1. mart, og du skal betale husleje for marts, april og maj måned, og fraflytte senest 1. juni.
  • Eksempel fra afdelinger med vedligeholdelsesordning A: Bor du i en afdeling med vedligeholdelsesordning A, skal du flytte 14 dage før den dato, du har sagt lejligheden op til. Modtager vi din opsigelse den 9. februar, gælder opsigelsen fra den 1. marts. Og du skal betale husleje for marts, april og maj måned, og fraflytte senest 15. maj.

4. Tre måneders opsigelse
Du må selvfølgelig godt flytte, før de 3 måneders opsigelse er gået. Flytter du tidligere, så skriv datoen i opsigelsen. så forsøger vi at genudleje din bolig så hurtigt som muligt.

5. Vi bekræfter din opsigelse
Vi sender altid en bekræftelse på en modtaget opsigelse. Har du glemt at underskrive din opsigelse, bliver du bedt om at underskrive en kopi af bekræftelsen og returnere den i en vedlagt svarkurvert. Vi begynder først genudlejning, når vi har modtaget den underskrevne bekræftelse.

6. Ny adresse og nyt telefonnummer
Du skal oplyse din nye adresse og eventuelt telefonnummer. Oplys din adresse og telefonnummer, så vi kan sende en flytteopgørelse og komme i kontakt med dig.

7. Fraflytningssyn
Du skal aftale et fraflytningssyn med dit lokale ejendomsskontor. Fraflytningssyn er en aftale om dag og tidspunkt, hvor I sammen gennemgår boligen.

8. Intern venteliste
Din opnotering på den interne venteliste/oprykningsventeliste i afdelingen bliver slettet, når vi modtager din opsigelse.

9. Dødsbo
Hvis du opsiger en bolig for et dødsbo, bedes du fremsende kopi af skifteretsattesten.

10. Vedligeholdelseskonto B lukkes ved opsigelse
Bor du i en afdeling med vedligeholdelsesordning B, bliver vedligeholdelseskontoen lukket, når lejemålet opsiges. Du skal derfor sørge for, at vedligeholdelsesarbejder i boligen er udført, godkendt af ejendomskontoret og pengene er udbetalt, inden du siger op.

Skulle du have spørgsmål til udfyldelse af blanketteterne, er du velkommen til at kontakte vores udlejningsafdeling på mail: ab@abodense.dk

 

Remisen