Venteliste

På denne side kan du finde svar på dine spørgsmål omkring venteliste

1. Hvorfor ændrer min placering på ventelisten sig?

2. Skal jeg betale et gebyr hvert år for at stå på ventelisten? 

3. Jeg vil starte uddannelse i Odense

4. Jeg vil søge ungdomsbolig i Odense

SVAR:

1. Hvorfor ændrer min placering på ventelisten sig?

Boligforeningen lejer boliger ud på baggrund af opnoteringsdatoen – datoen hvor du er blevet skrevet op. Din placering på ventelisten er placeringen d.d. i forhold til antal aktive ansøgere. I morgen kan din placering være højere på grund af, at passive ansøgere med en ældre opnoteringsdato er gjort aktive eller en lejer, som bor i afdelingen har skrevet sig op til en større eller mindre bolig. Bemærk også, at ansøgere med bolig i en afdeling har fortrinsret til at søge en anden bolig i samme afdeling. Afdelingsfordelen er kun gældende i Boligforeningen Grønløkken.

Fik du svar på dine spørgsmål? Ellers kontakt os på vores mail: ab@abodense.dk

2.
Skal jeg betale et gebyr hvert år for at stå på ventelisten? 

Ja, så længe du ønsker at blive stående på ventelisten, skal du betale et årligt gebyr. Stopper du med at betale det årlige gebyr, så bliver du slettet fra ventelisten og skal så starte forfra, hvis du senere vil skrives på ventelisten.

Selvom du ikke ønsker en bolig med det samme og gerne vil stå ’passiv’ på ventelisten, skal du altså betale det årlige gebyr for at beholde din plads.

Fik du svar på dine spørgsmål? Ellers kontakt os på vores mail: ab@abodense.dk

3.
Jeg vil starte uddannelse i Odense.

Søger du ungdomsbolig i Odense, findes der en ’Tag-over-hovedet-garanti’, hvor tilflyttere der påbegynder en uddannelse i Odense kan garanteres en bolig i byen. Læs mere om reglerne for denne ordning på www.studiebolig-odense.dk - vælg ’ledige ungdomsboliger’ på forsiden

4.
Jeg vil søge ungdomsbolig i Odense